Cookies

Uuma nittartakkap cookies atorpaa atuisunut piuminarneruniassammat kisitsisillu atorlugit nassiuaatinut katersilluarnarnerummat. Cookiesit peeqqaarnagit Banken.gl iserfigigukku cookiesinik atuinerput akuerisimassavat. Cookiesit pillugit annertunerusumik atuarit qanorlu illit browserinnut anngutinnginnissaat paasisaqarfigalugu.

70 1234

Nassaarisigut


Illoqarfiup sulisulluunniit aqqanik ujaasigit.

Ikiortissamik nassaarit

> Netbank fjernsupport

> Akiliissummik mattussaanerit

> Imminut sullinneq

> Netbank pillugu

> Isumannaallisaaneq

> Akigititat piumasaqaatillu

Ammasarfiit

Ataas. - Sis.
kl. 9.30 - 15.30
Tallimanngorneq
kl. 9.30 - 15.00

Pæne tal fra GrønlandsBANKEN

14. aggusti 2013

Grønlandsbanken kommer ud med et resultat før skat for første halvår af 2013 på kr. 58,6 mio. mod kr. 66,6 mio. i samme periode sidste år. Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger ligger stort set uændret med kr. 69,7 mio. mod kr. 69,5 mio. i halvåret 2012. Trods faldet i bundlinjen, er bankdirektøren tilfreds.

- Sidste år kom vi ud med et rekordhøjt resultat. Det kan man ikke gøre hvert år, især ikke i en tid, hvor hjulene i Grønland kører langsommere og vækstudsigterne i år er begrænsede. Samtidig har vi valgt at fjerne flere gebyrer og sænke priser på visse udlån og gebyrer og det giver naturligvis på kort sigt også lavere indtægter, så at vi fastholder basisresultatet er vi godt tilfredse med, siger Martin Kviesgaard.

Årsagen til det lavere resultat før skat skyldes flere forskellige faktorer. Hvor Grønlandsbanken havde et plus på kursreguleringerne på kr. 3,5 mio. i samme periode sidste år, er der nu et tab på kr. 2,5 mio. Omkostningerne til at drive banken er næsten uændrede, mens både ind- og udlån er faldet.

Nedskrivninger på bankens udlån er steget fra kr. 6,4 mio. i første halvår af 2012 til kr. 8,7 mio. Trods stigningen udgør nedskrivningerne stadig kun beskedne 0,3 % af bankens samlede udlån og garantier.

- Vores resultat spejler på mange måder samfundet, virksomheder og borgere i Grønland. Og lige nu ser vi altså et fald i udlån, der indikerer, at der ikke er den samme fremdrift i økonomien, som vi har set i andre år. Den lavere økonomiske aktivitet kommer ikke som nogen overraskelse, men er en logisk følge af lavere fiskemængde kombineret med en række større byggerier, som blev afsluttet i 2012 og 2013. Det forudså vi ved årets start, så det er forventet, men det er selvfølgelig en udvikling vi gerne ser vende igen, siger bankdirektøren.
 
Grønlandsbanken fastholder forventningerne for hele året 2013 og forventer et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet kr. 125 -145 mio., mod kr. 141 mio. i 2012.