GrønlandsBANKEN | Imaneq 33 | Postboks 1033 | 3900 Nuuk | Telefon + 299 70 1234 | banken@banken.gl | SWIFT: GRENGLGX | CVR: 80050410
Maannakkut GrønlandsBANKEN-i Finanstilsynet-mit tikeraartoqarpoq. Nalunaarsusiat uani takukkit Nittartakkamut malittarisassat paasissutissalluatuakkit.
24. juunip 2015
GrønlandsBANKEN er det tredjebedste pengeinstitut til at rapportere om CSR-arbejde. Det viser en ny kortlægning af kongerigets 100 største børsnoterede selskaber.
Kortlægningen er foretaget af Økonomisk Ugebrev og undersøger blandt andet, om virksomhederne overholder internationale konventioner og guidelines på CSR-området, og i hvor stort et omfang CSR er integreret i selskabets forretningsstrategi, produktudvikling og daglige beslutninger.
- For GrønlandsBANKEN er det væsentligt at tage et medansvar for samfundsudviklingen og arbejde systematisk med CSR. Og det er også meget væsentligt at leve op til oplysningskravene i loven om virksomheders samfundsansvar. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for undersøgelsen, der viser, at vi aktivt tager stilling og rapporterer åbent, siger Carsten Th. Pedersen, der er administrationsdirektør og CSR-ansvarlig i GrønlandsBANKEN.
I undersøgelsen er GrønlandsBANKEN kun overgået af to andre pengeinstitutter, nemlig Nordea og Danske Bank. GrønlandsBANKEN scorer især mange point for detaljeret at specificere, hvor ansvaret for virksomhedens CSR-arbejde er placeret. GrønlandsBANKENs udpegning af og dialog med de vigtigste stakeholders høster også roser.
Tilbage