Uuma nittartakkap cookies atorpaa atuisunut piuminarneruniassammat kisitsisillu atorlugit nassiuaatinut katersilluarnarnerummat. Cookiesit peeqqaarnagit Banken.gl iserfigigukku cookiesinik atuinerput akuerisimassavat. Cookiesit pillugit annertunerusumik atuarit qanorlu illit browserinnut anngutinnginnissaat paasisaqarfigalugu.
Julekortet til kunder og forretningsforbindelser er sparet væk. I stedet donerer banken 25.000 kroner til en god sag. Og der var julelys i øjnene, da Juliane D. Berthelsen og Johanne Olsen på vegne af Neriuffik Kattuffiats børnefond kunne tage imod kæmpechecken fra GrønlandsBANKEN.
- Pengene vil vi dele ud som legater til grønlandske børn og unge, der bliver ramt af kræft, som en støtte midt i den svære tid, fortæller Juliane og Johanne.
Det er bankens ansatte, der sammen har valgt, hvad pengene skulle gå til.
- Som Hele Grønlands BANK støtter vi op om det land, som vi lever og driver virksomhed i. Ved at spare julekortet væk, kan vi i år gøre lidt ekstra for nogle af de yngste medborgere, der kan trænge ekstra meget til en opmuntring. Dét er jeg sikker på, at vores kunder og forretnings-forbindelser sætter større pris på end et julekort, siger bankens souschef i Nuuk, Yvonne Kyed.
Det er nu fjerde år i træk, at GrønlandsBANKEN donerer penge til velgørenhed frem for at sende julekort. Sidste år gik pengene til Nuuks Herberg for hjemløse, og i 2013 gik de til Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv.
Tilbage