Når jeres forening skal oprettes i Grønlandsbanken, kræver vi en række dokumenter og oplysninger for at kunne oprette og sikre kontoen korrekt. Vi vil gerne hjælpe jer trygt igennem processen, så her er en oversigt over, hvad vi har brug for: 

 

1. Foreningens vedtægter 
De skal være underskrevet af bestyrelsen, og det skal fremgå, hvem der har tegningsretten i foreningen. 

 

2. Referat 
En kopi af referatet fra enten den stiftende generalforsamling eller den seneste generalforsamling i underskrevet stand af konstitueret bestyrelse.

 

3. Legitimation for hele bestyrelsen 
To typer legitimation på bestyrelsesmedlemmerne: bopælsattest samt enten pas, kørekort eller dåbsattest. 

 

4. CVR-nummer bevis 
Dokumentation for foreningens CVR-nummer. 
Når vi har modtaget disse dokumenter, kan vi begynde oprettelsesprocessen. I vil få tilsendt yderligere dokumenter, som skal udfyldes og underskrives. Dette omfatter blandt andet: 

  • Forventet forretningsomfang 
  • Fuldmagtsforhold 
  • Egenerklæring
  • Aftale om kundeforhold
  • Nemkonto ved behov

 

Netbank til foreningen 
Hvis foreningen ønsker at have netbank, skal vi informeres om navnene på de personer, der skal have adgang. Hvis disse personer ikke er en del af bestyrelsen, kræves legitimation på samme vis som for bestyrelsesmedlemmerne. 

Det har vi brug for

Kontakt os

Kontakt os via Netbank eller på forening@banken.gl