Læs op
Print

Erhvervsfondens iværksætterpris 2025

Nyhed | 22.05.2025
2025

Grønlandsbankens Erhvervsfond har i dag, den 22. maj 2025, overrakt fondens iværksætterpris til Tupârnak Bernth-Andersen, SCAN INUK ApS.

 

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til personer eller virksomheder, som har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ – og der har gennem tiden været modtagere af prisen fra forskellige dele af Grønland og fra forskellige erhvervsområder.

Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2025 til Tupârnak Bernth-Andersen, som har etableret SCAN INUK ApS.

 

Med tildelingen af prisen følger en pengegave på kr. 25.000.

Formanden for Grønlandsbankens Erhvervsfond, Kristian Lennert begrunder kåringen:

”Tupârnak Bernth-Andersen har, som den første sonograf i Grønland, virkeliggjort sin drøm om at etablere selvstændig virksomhed med tilbud om graviditetsskanninger for kommende forældre i Grønland, som ønsker et tilbud om yderligere undersøgelser, ud over hvad der tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. 

Med din virksomhed har du grebet muligheden for at supplere din professionelle ekspertise som jordemoder og gøre en forretning ud af det. Samtidig løfter du sundhedsudbuddet i Grønland ved at binde eksperter fra Rigshospitalet sammen med DIH/Sana, således scanningerne også komplementeres med vejledning af de kommende forældre på eget sprog.

Derudover har du vist en inspirerende kreativitet og vedholdenhed i udviklingen af virksomheden.

Du tjener som et mønstereksempel for andre iværksættere i Grønland, og med Erhvervsfondens iværksætterpris 2025 ønsker vi at give dig en opmuntring til at fortsætte det gode initiativ.”