Nye regler for køb af ejendom i Grønland

Som du måske har læst, så er der kommet nye regler for køb af fast ejendom i Grønland. Reglerne regulerer hvem, der lovligt kan købe fast ejendom eller få arealtildeling.
De ny regler betyder, at personer, der ikke har dansk indfødsret/statsborgerskab – dvs. personer der ikke har statsborgerskab i Grønland, Færøerne og Danmark – ikke kan købe fast ejendom i Grønland.
Personer, der har boet og betalt skat i Grønland i mindst 2 år, kan dog stadig købe fast ejendom.
Selskaber, der er ejet af personer der har dansk statsborgerskab eller har boet i Grønland (og betalt skat) i mere end 2 år kan også lovligt købe fast ejendom/få arealtildeling.
Der er også enkelte undtagelser, som omfatter råstofselskaber, turistvirksomhed og fiskeri. Disse kan også under visse omstændigheder lovligt købe fast ejendom.
Alle andre skal søge dispensation hos Grønlands Selvstyre.
Hvad betyder de nye regler for dig?
I praksis betyder de nye regler, at du skal du have boet og været skattepligtig til Grønland i mere end 2 år for at kunne købe bolig eller anden ejendom.
Hvis du er interesseret i at købe en bolig eller anden ejendom, men ikke har boet og været skattepligtig til Grønland i mere end 2 år, henviser vi til en advokat, der kan hjælpe dig med at undersøge dine muligheder og evt. søge dispensation.