Læs op
Print

Nyt turismelån skal bane vejen for nye initiativer

Nyhed | 10.07.2025
G65A0453

Nyt turismelån fra Grønlandsbanken til 0 % i rente det første år, skal fremme lysten til at drive turismevirksomhed alle steder i Grønland

Grønland besidder smuk natur og unikke oplevelser, som mange mennesker drømmer om at opleve. Men for at turismen i Grønland skal udvikle sig yderligere, kræver det støtte og engagement fra hele samfundet. Grønlandsbanken er dedikeret til at fremme turismeerhvervet og sikre, at turismevirksomheder får den nødvendige støtte til at lykkes.


Et skub i den rigtige retning
Grønlandsbanken tilbyder et lån indenfor turismeindustrien, der er skræddersyet til at hjælpe lokale turistvirksomheder med at etablere sig og vækste. Dette lån giver virksomhederne mulighed for at betale 0 % i rente det første år, hvilket giver dem en god start på deres rejse mod succes.

”Banken tilbyder ikke kun et billigt lån, men også ekspertrådgivning for at sikre, at virksomhederne indarbejder bæredygtighed og lønsomhed i deres forretningsmodel. Dette betyder, at turismevirksomhederne ikke kun skal vokse økonomisk, men også tage ansvar for miljøet og samfundet.” udtaler Erhvervsdirektør, Søren Stenberg.

Grønlandsbanken arbejder for at fremme vækst og udvikling i hele Grønland, og ved at støtte de lokale initiativer, kan der skabes en positiv indvirkning på samfundet og økonomien i Grønland.

Turismelånet er designet til personer og virksomheder, der driver en lokal turistvirksomhed omfattet af turismeloven. Hertil er nystartede virksomheder lige så stor en del af målgruppen, da lånet giver mulighed for at udvide eller starte nye aktiviteter eventuelt i samarbejde med andre aktører.

 

Faktaboks
Med turismelånet får man:

  • Mulighed for at låne op til 1.000.000 DKK 
  • Lånet kan udgøre optil 20% af den samlede investering
  • En rente det første år på 0%
  • Løbetid på op til 5 år.

 

Har du spørgsmål til lånet eller artiklen?
Kontakt: Erhvervsdirektør, Søren Stenberg, ss@banken.gl eller Vicedirektør, John Jakobsen, jj@banken.gl 

Læs mere: Turismelån