GrønlandsBANKEN fastholder pænt regnskab trods kurstab
10. august 2016

Resultat får kursreguleringer og nedskrivninger lander på kr. 68,2 mio. mod kl. 68,7 mio. i samme periode sidste år. Resultatet før skat falder fra kr. 55,1 mio. til kr. 47,7 mio. Faldet skyldes primært kurstab på bankens værdipapirer. Første halvår i GrønlandsBANKEN byder også på en moderat stigning i udlån og garantier på i alt godt kr. 65,3 mio. I alt har banken nu rundet kr. 4 mia. i udlån og garantier og en samlet balance på kr. 5,75 mia.  

- Resultatet ligner jo sidste års resultat og ganske tilfredsstillende situationen taget i betragtning. Det ekstremt lave renteniveau rammer vores renteindtægter og samtidig er der kurstab på værdipapirer. Det er særligt i andet kvartal, at der er vækst, men selvom udlånene vokser så har vi stadig væsentligt større indlån end udlån. Det koster os ganske enkelt penge hver eneste dag at have den overskydende likviditet stående i Nationalbanken, siger bankdirektør Martin Kviesgaard.

Bankdirektøren lægger ikke skjul på, at han gerne ser, at banken låner flere penge ud i Grønland. – Vi ser mange stærke virksomheder og familier, som er på springet til investeringer. Konjunkturfremgangen er mærkbar med høj indtjening i fiskeriet og travlhed på byggepladserne. Det giver gode indtægter i virksomheder

og hos det offentlige og kortere arbejdsløshedskøer, lyder vurderingen.

- Dermed er der plads til at investere uanset om det er hos den enkelte familie eller det er i virksomhederne. Der er helt sikkert positive tendenser. Der er gang i bolighandlen i især Nuuk, ligesom flere skifter til en nyere bil eller køber båd, siger Martin Kviesgaard.

GrønlandsBANKEN fastholder forventningerne til et resultat for regnskabsåret 2016 i niveauet på kr. 125-145 mio. før kursreguleringer og nedskrivninger, hvor sidste års resultat lød på kr. 137 mio.


Tilbage

» Halvårsrapport 1. halvår 2016

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;