Forlænger med B67 fodbold
17. april 2018

GrønlandsBANKEN forlænger samarbejdet med B67 fodbold

GrønlandsBANKEN og fodboldklubben B67 har forlænget samarbejdet, så banken fremover igen er SUPER-sponsor for holdet fra Nuuk i de næste 3 år. GrønlandsBANKEN ser forlængelsen som et tegn på, at begge parter har været tilfredse med de seneste års samarbejde.

”Vi har valgt at forlænge aftalen med B67, fordi vi mener, at sponsoratet viderefører det gode samarbejde, vi har haft med B67. B67 er en lokal forankret klub i Nuuk, som nyder stor popularitet og opbakning blandt byens borgere, siger Filialdirektør i Nuuk, Mads Andersen.

Formand for B67, Christian Laursen, glæder sig over, at GrønlandsBANKEN fortsat vil støtte op om klubbens arbejde med både bredden og eliten.

”Jeg ser sponsoratet som en klar indikation på, at det arbejde der udføres i klubben er tilfredsstillende. Det gælder både på bredde- og elitesiden. Midlerne skal understøtte vores ambitiøse målsætninger om at lave aktiviteter for både børn og voksne, samtidigt med at vores elitehold fortsat skal spille om GM-titlerne”, siger Christian Laursen.

Ønskes der yderligere oplysninger om sponsoratet, kan der rettes henvendelse til GrønlandsBANKEN.


Tilbage

» B67 badminton

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;