GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds Iværksætterpris 2024
19. maj 2024

GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds Iværksætterpris 2024

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til personer eller virksomheder, som har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ – og der har gennem tiden været modtagere af prisen fra forskellige dele af Grønland og fra forskellige erhvervsområder.

Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2024 til Ulloriaq & Paarma Kreutzmann, der har etableret Milak Productions ApS.

Ulloriaq Kreutzmann har ved siden af en driftig tømrervirksomhed og sammen med sin kone Paarma etableret Milak Productions ApS med lokal produktion af hundefoder.

Der er ingen tvivl om, at det er udfordrende at starte denne type af virksomhed i direkte konkurrence med store udenlandske brands, men initiativet fortjener en opmuntring og Grønlandsbankens Erhvervsfonds Iværksætterpris.

Med Jeres virksomhed griber I muligheden for at udnytte affaldsproduktet fra Neqi A/S, Polar Seafood Greenland A/S og Halibut Greenland A/S med henblik på at skabe en økonomisk og miljømæssig bæredygtig indenlandsk produktion.

Dermed omfatter Jeres initiativ en lang række af de parametre, der skal til for at udvikle nye erhverv i Grønland. I bruger jeres nuværende viden som virksomhedsledere i et nyt værdikæde-samarbejde med en andre virksomheder. Samtidig forædler I et spildprodukt og øger bæredygtigheden i både jeres eget produkt – hundefoder - men indirekte også i jeres samarbejdspartneres virksomheder.

Derudover har I vist stor kreativitet og vedholdenhed i udviklingen af virksomheden og kommunikationen af virksomhedens mening.

Milak Productions ApS og parret Ulloriaq & Paarma Kreutzmann, tjener til inspiration for andre iværksættere i Grønland, og med Erhvervsfondens iværksætterpris 2024 ønsker vi at give en opmuntring til at fortsætte det gode arbejde med at etablere en lokal bæredygtig produktion.”


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;