Nuuk By

Vi har taget de første skridt mod at leve op til EU’s nye krav om bæredygtighedsrapportering, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Selvom kravene først bliver lovpligtige senere, har vi allerede nu valgt at strukturere vores rapportering efter tre centrale områder: klima, medarbejderforhold og god forretningsskik. Det gør vi for at være på forkant og sikre, at vores arbejde er gennemsigtigt, dokumenteret og målrettet.

Bliv Elev (1) UN Global Compact Nuuk By

FN’s Global Compact

Siden 2013 har vi desuden været tilsluttet FN’s Global Compact, og vi arbejder aktivt med de ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift. Det betyder, at vi integrerer hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption i vores daglige drift og i vores samarbejde med kunder og leverandører.

Vi bygger vores arbejde på klare anbefalinger

For at sikre, at bæredygtighed ikke bare bliver noget, vi taler om – men noget vi handler på – har vi valgt at følge de 12 anbefalinger fra Forum for Bæredygtig Finans. De fungerer som en slags tjekliste og rettesnor for, hvordan vi bedst muligt integrerer bæredygtighed i hele vores forretning. Anbefalingerne hjælper os med at holde fokus, sætte mål og følge op på vores fremskridt. De gør det også lettere for os at rapportere til vores bestyrelse og samarbejdspartnere på en klar og struktureret måde.

G65A7874 2

Sådan arbejder vi med mål

Vi har gennemført en dobbelt væsentlighedsanalyse, som hjælper os med at identificere de vigtigste bæredygtighedsemner – både i forhold til vores påvirkning af samfund og miljø og de finansielle risici og muligheder, vi står overfor. På den baggrund har vi sat konkrete mål, blandt andet:

  • At reducere vores CO₂-aftryk, især gennem grønne lån og investeringer
  • At sikre høj medarbejdertrivsel, ligestilling og kompetenceudvikling
  • At styrke forretningsetik gennem træning i antikorruption og udvikling af en Code of Conduct for vores partnere

Vi har etableret en ESG-governancestruktur med et ESG Board og en Action Group, som sikrer, at bæredygtighed er forankret i hele organisationen.

Vi ved, at bæredygtig udvikling kræver langsigtede løsninger og samarbejde. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe værdi – ikke kun for vores kunder, men for hele Grønland.