Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen og samle statistik.
Besøger du Banken.gl uden at have afvist eller slettet cookies, har du accepteret vores brug af cookies.
Læs mere om cookies og se, hvordan du kan blokere dem i din browser.
Som den første virksomhed i Grønland har GrønlandsBANKEN indgået en Corporate Social Reponsibility–samarbejdsaftale med Natteravnene i Nuuk og Sisimiut.
Samarbejdsaftalen forpligter GrønlandsBANKEN til at sætte fokus på virksomhedens sociale ansvar og give sine medarbejdere, der er Natteravne, mulighed for at godskrive gåture som arbejdstimer. GrønlandsBANKEN stiller desuden lokale- og lagerplads til rådighed for Natteravnene.
”Alle medarbejdere i GrønlandsBANKEN har mulighed for at lave socialt frivilligt arbejde i arbejdstiden. I år har vi afsat over 2.000 arbejdstimer til, at vi kan give en hjælpende hånd på projekter eller i organisationer, som gør en konstruktiv forskel for det grønlandske samfund. Natteravnene er en forening, som har formået at vække særligt mange af vores medarbejderes entusiasme. Derfor er det en fornøjelse at kunne skrive under på den nye aftale med Natteravnene”, siger administrationsdirektør i GrønlandsBANKEN Carsten Th. Pedersen.
Også i Natteravnene er de begejstrede for det nye, udvidede samarbejde.
Vi er meget glade for GrønlandsBANKENs støtte, som gør det muligt for Natteravnene at skabe tryghed for børn og unge i Nuuk og Sisimiut. Vi håber, at bankens eksempel vil inspirere andre virksomheder til også at støtte op omkring Natteravnene”, oplyser Niels Nielsen, der er formand for Natteravnene i Nuuk.
|
Tilbage