Markant øget socialt og frivilligt engagement fra GrønlandsBANKEN
04. marts 2016

Det er ikke kun nøgletallene i årsrapporten, der viser et tilfredsstillende resultat fra GrønlandsBANKEN i år 2015. I den netop offentliggjorte redegørelse om GrønlandsBANKENs samfundsansvar 2015, kan man nemlig læse, hvordan bankens medarbejdere sidste år ikke kun arbejdede dedikeret med at udvikle forretningen, men også med at tage deres del af samfundsansvaret.

Redegørelsen afslører blandt andet en markant øget aktivitet blandt de mange medarbejdere, der giver en hjælpende hånd til grønlandske foreninger og projekter med bankens frivilligtimer i ryggen. Sidste år nåede GrønlandsBANKEN nemlig op på at bruge 134,5 % af de målsatte 1.135 timer, hvilket svarer til i alt 1.527 timer.

Mere end 300 af de timer er alene gået til Arctic Winter Games 2016-projektet:

- Når blandt andre GrønlandsBANKENs hjælpende hænder tager arbejdshandskerne på, er det helt afgørende for Arctic Winter Games, da projektets succes afhænger af mere end 1.700 frivilliges arbejdskraft. Det er samtidig et godt eksempel på stærkt samarbejde på tværs af Grønlands private erhvervsliv, organisationer og civilsamfundet, som vi skal dyrke – også fremadrettet, når vi på et tidspunkt kan kigge tilbage på et veloverstået Arctic Winter Games, vurderer General Manager Maliina Abelsen.

Det langsigtede mål for bankens sociale og frivillige engagement er fortsat at opnå et forbrug svarende til 1 % af GrønlandsBANKENs samlede timetal. Det svarer årligt til mere end 2.000 mandetimer.


Tilbage

» Samfundsansvar (CSR)

» Gratis valutaveksling og weekendåbent i Nuuk 5.-11. marts

» GrønlandsBANKEN ny nanoq-sponsor for Arctic Winter Games 2016

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;