Iværksætterprisen 2022
17. maj 2022

Lokal uld-entusiast modtager årets iværksætterpris

GrønlandsBANKENs Erhvervsfond har i år valgt at uddele iværksætterprisen til Anita Høegh, Qiviut ApS.

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til en person eller virksomhed, som har gjort sig særligt bemærket.

I år faldt valget på Anita Høegh, Qiviut ApS, som modtager prisen på baggrund af sin specialisering inden for produktion og salg af moskusuld siden 2008. Et virke, der tilgodeser store dele af det lokale erhvervsliv, fra indhandling hos fangerne til slutproduktet i butikkerne.

Bestyrelsesformand for GrønlandsBANKENs Erhvervsfond, Kristian Lennert sætter ord på, hvorfor valget faldt på netop Anita Høegh.

- Anita Høegh har formået at kombinere et praktisk varmt materiale med eksklusivitet, som appellerer til lokale såvel som turister. Hertil tilgodeser Qiviut ApS de lokale leverandører på en måde, som ingen andre har formået tidligere. Anita Høegh har med forretningssans og ihærdighed opnået at etablere et lokalt og unikt produkt, som kan sælges i Grønland og internationalt, da hun udover den fysiske del af forretningen har etableret en webshop, som rækker ud til hele Grønland og resten af verden. Det vil vi fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds side gerne anerkende, slutter Kristian Lennert.

Anita Høegh har via indhandling hos fangerne samt udvinding af uld fra skindene, sortering, rensning og garnspinning til produktion formået at skabe et unikt grønlandsk produkt, alt sammen til gavn for alle led i værdikæden. Med i prisen for årets iværksætter, følger en check på kr. 25.000.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;