GrønlandsBANKEN med solid vækst i 2023
01. november 2023

GrønlandsBANKEN med solid vækst i 2023

GrønlandsBANKEN har offentliggjort regnskab for de første ni måneder af 2023, med et resultat før skat på kr. 170,8 mio. Samme periode af 2022 gav et overskud på 65,2 mio., hvor banken var påvirket af kurstab p.g.a. de stærkt stigende renter.

I dette års første ni måneder har banken undgået kurstab og har her en gevinst på 19,8 mio., men det er nettorenteindtægter, der er den væsentligste årsag til fremgangen. Stigende udlån og indlån og et højere renteniveau påvirker bankens resultat positivt, mens gebyrindtægter falder.

Bankdirektør, Martin Kviesgaard udtaler: "Vi er glade for at se en stærk og positiv udvikling, som er resultatet af mange faktorer. En så stor fremgang kræver, at mange ting har peget i den rigtige retning i år. De stigende renter hjælper da vi har godt 2,8 mia. i obligationer og indestående i nationalbanken.”

Bankens udlån er steget med 570 mio. på et år og udgør nu kr. 4.672 mio. ved udgangen af september 2023, mens bankens samlede forretningsomfang nu udgør mere end kr. 15 mia. Den økonomiske fremgang i Grønland har været medvirkende til den positive udvikling.

Martin Kviesgaard tilføjer: "Det er dejligt at vores medarbejderes store indsats også tydeligt giver resultater og så er vi ganske stolte af udlånsudviklingen. Det er yderst positivt, at vi har kunnet være med til at udvikle ikke mindst virksomhederne og private familiers muligheder i Grønland. Det viser, at vi har været konkurrencedygtige, men allervigtigst, at mange virksomheder i Grønland vitterligt investerer i fremtiden, hvor nye muligheder viser sig bl.a. i forbindelse med de store infrastrukturinvesteringer."

GrønlandsBANKEN opjusterede for nylig sit forventede resultat før skat for 2023 fra et interval på kr. 170-210 mio. til et interval på kr. 200-230 mio., hvilket fastholdes.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;