Hole in one – med en del bump på ruten
25. september 2023

Det var en overrasket Andreas Kold Larsen, der med et enkelt slag, førte golfbolden i hul i Nuuk Golfklub. Bolden skulle dog lige på lidt afveje først.

Nuuk Golfklub lagde græs til et golf-event, hvor bl.a. Andreas Kold Larsen var kommet forbi til det, der skulle vise sig at blive en meget utraditionel oplevelse.

”Jeg slog til bolden og kunne se at længden var perfekt, men skuddet var skævt,” fortæller en grinende Andreas og fortsætter. ”Jeg bandede højt og så den falde ned i slugten bag ved. Bolden ramte så den eneste sten, der lå der, hvor efter den hoppede tilbage. Vi hørte bolden ramme flaget, men var ikke helt sikre på om den kunne være røget i hullet.” fortæller Andreas.

Han og et par andre gik op til hullet for tjekke efter. ”Den kunne lige så godt være forsvundet ud bag ved”, tilføjer Andreas. Han stikker hånden ned i hullet og fisker bolden op og har dermed med sit, ellers lidt skæve slag, opnået Nuuk Golfklubs fjerde ”hole in one” i historien.

"Vi hoppede og krammede, da det gik op for os, at den var røget i hullet." slutter en glad Andreas.

Andreas vinder i den forbindelse en check på kr. 10.000 sponsoreret af GrønlandsBANKEN. Pengene skal forsøde golfturen med gutterne, som muligvis går til Malaga, som finder sted til marts.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;