Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen og samle statistik.
Besøger du Banken.gl uden at have afvist eller slettet cookies, har du accepteret vores brug af cookies.
Læs mere om cookies og se, hvordan du kan blokere dem i din browser.

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Find hjælp

> Netbank fjernsupport

> Kortspærring

> Selvbetjening

> Om Netbank

> Sikkerhed

> Priser og vilkår

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9.30 - 15.00

Geografisk Sikkerhed 

Har du et MasterCard i GrønlandsBANKEN har du mulighed for at justere på hvor og hvordan dine MasterCard oplysninger skal kunne benyttes.

Det betyder, at du via din Netbank eller Mobilbank kan lukke for brugen af dit MasterCard i ni regioner i verden. Ved du fx, at du ikke skal på ferie i Afrika, kan du spærre for, at dit kort bliver brugt i regionen.

Du har også mulighed for at justere brugen af kortet i forskellige kategorier – du kan nemlig:

  • lukke for brug af kortet til internethandel
  • lukke for brug af kortet til spil via internettet
  • lukke for brug af kortet til spil i casinoer, spilcafeer mv.
  • lukke for brug af kortet til at hæve i pengeautomater

Har du ikke adgang til Netbank eller Mobilbank, kan du kontakte din rådgiver, som kan hjælpe dig med at blive oprettet og opsætte sikkerheden på dit kort.

Hvorfor Geografisk Sikkerhed?

Dette tiltag skulle gerne gøre det mindre attraktivt for svindlere at kopiere GrønlandsBANKENs kort og dermed øge trygheden i forbindelse med brugen af disse kort.

Vi håber, at du som kunde, vil tage godt imod denne mulighed og bruge det på dine MasterCard kort. Jo flere af vores kunder, der benytter Geografisk Sikkerhed, jo mindre attraktivt vil det være for svindlere at kopiere netop GrønlandsBANKENs kort.

Hvordan gør du?

Vi har lavet en lille vejledning til, hvordan du benytter Geografisk Sikkerhed i Netbank – se linket nedenfor.

Husk at tjekke om dine kort er åbne for handel i de områder du er i

Hvis du spærrer for en bestemt region, så husk at tjekke, om dit kort er åben for brug, inden du besøger den pågældende region. Står du i landet og dit kort ikke virker, vil du via Netbank eller Mobilbank kunne åbne for regionen, og det får virkning med det samme.

Har du ikke adgang til Netbank eller Mobilbank, kan du kontakte din rådgiver, men det forudsætter, at det sker inden for bankens åbningstid.

Geografisk sikkerhed

» Kom godt i gang