GrønlandsBANKEN ny Nanoq-sponsor for AWG2016
14. februar 2014

I 2016 er Grønland værtsland for det, der er meget mere end en sportsbegivenhed. Arctic Winter Games er nemlig arktis’ største multisports- og kulturarrangement, og når sådan et arrangement skal stables på benene, er sponsoraftaler essentielle. Derfor gør det en vigtig forskel, at GrønlandsBANKEN melder sig som en støtte for projektet og er Nanoq-sponsor.

- Som Hele Grønlands BANK er vi stolte over at være med til at løfte opgaven med Arctic Winter Games 2016. Vi håber, at mange flere virksomheder og privatpersoner vil vise deres støtte til projektet. På den måde kan vi skabe optimale forhold, så vores sportsfolk kan præstere i top, og vi kan vise vores land fra sin allerbedste side, siger bankdirektør Martin Kviesgaard.

Grønlandsbankens sponsorat indeholder blandt andet økonomisk støtte, gratis valutaudveksling for atleter og frivillige, ligesom GrønlandsBANKEN også vil tilbyde arbejdskraft og reklameeksponering.

- Vi ønsker at give alle deltagere en uforglemmelig oplevelse. Arctic Winter Games er samtidig en mulighed for, at vi i fællesskab kan promovere Grønland på en positiv måde. Arctic Winter Games vedrører hele Grønland, og jo mere vi alle sammen bidrager, desto bedre kan det blive, siger Maliina Abelsen, som er General Manager for Arctic Winter Games 2016.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;