GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds Iværksætterpris 2015
06. maj 2015

GrønlandsBANKENs Erhvervsfond har i dag – den 6. maj 2015 – overrakt fondens iværksætterpris til INUIT Quality Clothes of Greenland v/ Hanne Kristiansen og Dorthea Rødgaard.

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til en person eller virksomhed, som i løbet af sit virke har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ – og der har gennem tiden været modtagere af prisen fra forskellige dele af Grønland og fra forskellige erhvervsområder.

Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2015 til INUIT Quality Clothes of Greenland v/ Hanne Kristiansen og Dorthea Rødgaard.

Med tildelingen af prisen følger en pengegave på kr. 25.000. Formanden for GrønlandsBANKENs Erhvervsfond, Kristian Lennert begrunder kåringen:

- De to stærke kvinder tildeles Erhvervsfondens Iværksætterpris 2015, fordi de som klassiske iværksættere ved dygtighed, ihærdighed og moderne købmandsskab ved siden af deres respektive forretninger i Aasiaat, Sisimut og i Qaqortoq har etableret en forretning i Nuuk og lanceret det nu landskendte tøj-brand INUIT Quality Clothes, siger Kristian Lennert og fortsætter:

- Med INUIT Quality Clothes har de to kvinder skabt et brand med en stærk identitet og kobling til Grønland. Et mærke som forener den grønlandske sjæl med et nutidigt udtryk, som de markedsfører med kant og finesse, uanset om det er trykte annoncer eller via eksempelvis sociale medier, siger Kristian Lennert.

Foto: Ulrik Bang/Bang.gl.


Tilbage

Læs mere:

» Om Erhvervsfonden

» Årets iværksætter 2014: Maniitsoq El-service

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;