Fernisering i Nuuk
21. august 2020

Torsdag den 10. september kl. 16.30 holder banken fernisering på en ny udstilling med værker af Sten Asbirk og Ruth Jønson.
Sten og Ruth har udviklet et samarbejde, hvor Ruth indrammer eller dekorerer nogle af Stens illustrationer.

Sten Asbirk
Sten Asbirk er uddannet biolog med speciale i fugle og har arbejdet med fugle- og naturbeskyttelse det meste af hans liv. Det kommer til udtryk i hans værker.
- I 1992 begyndte jeg at male akvarelbilleder og betragte fuglene fra en kunstnerisk synsvinkel. Det har altid været en ønskedrøm for mig at opdage en ny fugleart for verden, og den mulighed kom med kunsten og den dermed følgende kunstneriske frihed. Jeg opfandt “kugle-fuglen”: en kuglerund fugl med klare farver. Adskillige arter er det blevet til, bl.a. kugle-alken, kugle-lunden og kugle-edderfuglen, siger Sten.
Sten har rejst Grønland rundt fire gange og besøgt Vest- og Østgrønland.
Sten har tidligere udstillet i Nuuk i 2005 i Hjemmestyret og i restaurant Nipisat. Han har også udstillet på Færøerne, i Skotland, Tyskland, Belgien og Cran Canaria.

Ruth Jønson
Ruth Jønson er uddannet pædagog og har som barn tilbragt mange ferier ved havet tæt på Gilleleje. Der har hun interessen for at vandre langs havet og samle fund fra stranden.
- Da der efter en sygdom blev sat en brat stopper for mit arbejdsliv, fik jeg tid og lyst til at kigge på de mange gemte sager. Det blev til utallige år ved arbejdsbordet i mit ”atelier” i Munkerup. Det har været en spændende tid, hvor jeg anvendte drivtømmeret til mange forskellige kreativiteter, såsom hylder, knagerækker, spejlerammer, smykker mm. ”Alfred”, som er med i udstillingen, er et resultat af et kig ned i min fars gamle værktøjskasse, siger Ruth.
Ruth har rejst i Ghana, hvor mødet med kulturen inspirerede hende til at anvende ghanesernes glasperler, vævede stoffer, fossiler og rav.
Ruth har udstillet rundt omkring i Danmark på kunstmuseer, gallerier, biblioteker, rådhuse og oplevelsescentre.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;